GLA:D Hofte/knæ

Sundhedsgården – Holstebro

GLA:D Hofte/knæ – effektiv træning ved artrose og slidgigt

Hos Sundhedsgården tilbyder vi GLA:D (Godt Liv med Artrose i Danmark), som er den førende og evidensbaserede behandlingsmetode til mennesker med artrose/slidgigt i knæ og hofter. Træningskonceptet er målrettet personer med smerter, stivhed eller funktionsnedsættelse i dagligdagen, og studier viser, at GLA:D-træning ofte har bedre effekt end medicinsk behandling. GLA:D er særligt relevant for dig, der oplever morgenstivhed, smerter ved belastning, besvær med at rejse dig, gå på trapper eller gå længere ture.

Forløbet foregår på små hold med maks seks deltagere, så der er god tid til den enkelte. Du bliver guidet af vores specialuddannede fysioterapeuter, som sikrer, at du træner trygt, korrekt og på et niveau, der passer til dig. GLA:D hjælper dig med at blive stærkere, mere stabil og bedre til at håndtere dine smerter i hverdagen – uanset om du er helt ny i træning eller har prøvet mange tilgange før.

Sundhedsgården – Holstebro

Sådan er et GLA:D-forløb bygget op

Et GLA:D-forløb starter med en 50 minutters forundersøgelse, hvor vi undersøger din problematik, udfører funktionstests og sammen vurderer, om forløbet er det rette for dig. Dernæst deltager du i to undervisningsgange á 90 minutter, hvor du får viden om artrose, smertehåndtering og, hvad du selv kan gøre for at forbedre dine symptomer.

Selve træningsdelen strækker sig over otte uger, hvor du træner to gange om ugen på lukkede hold. Her bliver du instrueret og superviseret af vores certificerede GLA:D fysioterapeuter, Magnus og Julie. Træningen tilpasses dit niveau og kan både skrues op og ned i sværhedsgrad, så alle kan være med. Målet er at styrke musklerne omkring dine led, forbedre stabiliteten og mindske smerterne.

Sundhedsgården – Holstebro

Superviseret træning, opfølgning og dine personlige mål

I forløbet arbejder vi systematisk med både styrke, balance og funktionelle øvelser, som hjælper dig med at bevæge dig mere sikkert og smertefrit i hverdagen. Træningen foregår i et trygt og motiverende miljø, hvor du får individuel opmærksomhed, samtidig med at du bliver en del af et lille og hyggeligt holdfællesskab. Mange oplever markante forbedringer allerede i løbet af de første uger.

Efter afsluttet træning bliver du re-testet, og vi evaluerer sammen dine fremskridt. Herefter lægger vi en personlig plan for, hvordan du bedst fortsætter udviklingen – enten med videre træning, hjemmeøvelser eller andre relevante indsatser. Vores mål er, at du får konkrete redskaber og en langsigtet strategi til at håndtere dine smerter og øge din livskvalitet.

Sundhedsgården – Holstebro

Praktisk information, tider og priser

GLA:D Opstartspakken koster 800 kr. og inkluderer forundersøgelse, patientuddannelse og opfølgende samtale. Træningspakken koster 1.695 kr. og giver adgang til 16 superviserede træningsgange af 60 minutter. Du kan få tilskud fra Sygeforsikringen “Danmark”, og det er også en god idé at tjekke med din sundhedsforsikring, om de yder støtte til GLA:D-forløbet.

Træningen foregår på små hold med eftermiddagstider:
Tirsdag kl. 17:00–18:00 v. Magnus
Torsdag kl. 17:00–18:00 v. Julie

Hvis du vil tilmelde dig eller høre mere, er du meget velkommen til at kontakte klinikken – vi hjælper dig gerne med at finde ud af, om GLA:D er det rette for dig.

Sundhedsgården – Holstebro

Find styrke, balance og ro i din krop

Book et fysioterapiforløb, der er skræddersyet til dig – med god tid, faglighed og fokus på varige resultater. Hos Sundhedsgården bliver du set, hørt og guidet trygt gennem hele dit forløb.

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål og svar

Har du spørgsmål til vores behandlinger eller forløb?
Her finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål.

Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker personlig rådgivning.

Kontakt os i dag for at få hjælp

– Vi sidder altid klar til at hjælpe dig på mail eller telefon

Lægårdvej 112 C,
7500 Holstebro